Påskelege
I påsken er der mange der leger (påskelege) - både børn og voksne. I den forbindelse leges mange påskelege, som er gamle traditionsrige lege. Legene kan ofte leges både indendørs og udendørs. Påskelegene er gode til at få de mange fridage i påsken til at gå med.
Vi har beskrevet nogle af påskelegene her:
Påskelege fra 1.b Skødstrup Skole:
Skattejagten
- Lav et skattekort og klip det i stykker.
- Gem stykkerne.
- Led efter stykkerne.
- Saml til sidst hele skattekortet og find skatten.
Skyd til måls
- Mal et æg og hæng det op.
- Kast efter det med små bløde bolde.
- Den der får det ned, vinder.
- PS. Brug hobbyæg eller æg der er pustede ud.
Find dit eget påskeæg
Gem æg med navn på ude i haven. Alle leder efter deres eget æg. Finder man et æg med en andens navn på, må man ikke sige noget. Efter en god påskefrokost er det rart at komme ud og denne leg er jov for både store og små.
PS: Husk at det er en person der gemmer alle æg undtagen sit eget.
"Ægget brænder"
Gem et lille chokoladeæg i klassen/stuen mens en person er uden for døren. Byd personen ind og syng sangen "Der har været en lille påskehøne...."
Legen er ligesom "Tampen brænder", men i stedet for at sige "det brænder" eller "Det er koldt" synger man højere og lavere for at guide den der leder.
En sjov klasseleg!