Påskeæg og gækkebreve
Traditionen med påskeæg rækker langt tilbage i tiden. Påskeægget forbindes med
gækkebrevet, gækkebrevet har forbindelse helt tilbage til 1600-tallet hvor de såkaldte "bindebreve" fandtes.
Ideen var at kunne man ikke gætte afsenderen af gækkebrevet skulle man give en gave. Dette kunne være en lille fest, et kys eller netop et påskeæg. Brugen af påskeæg som gave når et gækkebrevs afsender ikke kunne gættes, kan stamme fra omkring 1870'erne, da man begyndte at udgive gækkebrevsvers hos boghandlere og papirhandlere. Så man kan sige at gækkebrevet blev kommercialiseret, i og med at man kunne købe gækkevers i butikker og at påskeægget blev knyttet til som gave hvis ikke afsenderen kunne gættes. Reglerne for hvordan man skulle bøde for et "ugættet" gækkebrev blev beskrevet således:
"Ifølge de gamle Regler for de, som ville sende Vintergiække, skal Afsenderen, dersom han inden Paaske bliver opdaget, yde Modtageren Tribut, der sædvanlig bestaar i Paaskeæg eller en Billet til Theatret."
Her finder du inspiration til gækkebrevet og gækkevers...